Hunde bruger hele kroppen, fra ører til hale, til at kommunikere med andre hunde og også vi mennesker! De fortæller os, når de er glade og afslappede, men også når de er nervøse og utrygge.
Du tror måske nok, at din hund er meget udtryksfuld, og at I to forstår hinanden rigtig godt. Og det er også rigtigt... en stor del af tiden!
Men i visse tilfælde kan hundesprog være lidt svært at aflæse. Sommetider tolker vi måske det, vores hund siger, forkert. Det kræver en del øvelse at lære at aflæse din hunds kropssprog.
Læs vores gode råd til, hvordan du bliver ekspert i det!
1
Glad
Din hund “siger”: “Jeg er her hos dig og er glad for at være sammen med dig.
2
Legesyg
Din hund “siger”: “Jeg vil gerne lege - kom og vær med. Jeg venter på dig!”
Denne invitation kan også være ledsaget af en begejstret gøen og eventuelt også lidt napperi fra hunde, der ikke er trænet optimalt.
3
Mistænksom
Din hund “siger”: “Jeg kan også rynke panden når der er noget jeg ikke forstår! Giv mig lidt tid til at vurdere situationen. ”
4
Usikker
Nej, din hund er ikke træt! Den “siger”: “Jeg er utryg og prøver at håndtere den usikkerhed, situationen skaber. Vil du ikke være sød at sende mig klar besked, så jeg ved, hvad det er, der sker?”
Det kan f.eks. opstå, hvis en hund ikke er sikker på, hvad der nu skal til at ske (Smutter du uden hunden? Tager du hunden med?), så fungerer gabet som en beroligende faktor.
5
Urolig
Når din hund slikker sig om munden, er det ikke kun, fordi den er sulten! Det kan også betyde: “Jeg kæmper, for den usikkerhed situationen skaber, gør mig utilpas. Send mig gerne nogle klare signaler, der fortæller mig, at alt er okay, så jeg kan slappe af igen!”
6
Ængstelig
Din hund “siger”: “Jeg forstår ikke, hvad der sker. Jeg fornemmer, at der er noget galt, så jeg kan ikke slappe af.”
7
På vagt
Din hund “siger”: “Jeg fornemmer, at der sker noget underligt, og jeg prøver at finde ud af, hvad det er. Jeg slapper slet ikke af. Jeg har brug for at finde ud af, om det er en trussel, eller om jeg bør gøre noget. Giv mig lidt tid til at få styr på det, og vær sød ikke at røre mig, fordi det vil forstyrre og forskrække mig, så jeg risikerer at reagere defensivt.”
8
Undgåelse
Vær opmærksom, for din hund “siger”: “Jeg er nervøs, og jeg vil gerne væk herfra. Tving mig ikke til at blive i situationen, for ellers risikerer jeg at bide, fordi jeg er så nervøs og urolig.”
9
Afstandstagen
Din hund advarer dig: “Jeg er godt klar over, at du er lige her, men jeg vil bede dig om at lade mig være. Lad være med at insistere. Jeg bryder mig slet ikke om at være her lige i øjeblikket.”
10
Bange
Din hund er bange og har brug for din hjælp! “Åh, nej... Hvis bare jeg kunne forsvinde... Lad være med at røre ved mig eller trøste mig. Jeg er alt for bange til at kunne tage imod lige nu. Din holdning over for denne skræmmende situation kan berolige mig”
11
Forsvarsstilling
Klare advarselssignaler: “Hurtige bevægelser eller støj kan få mig til at gø eller fortrække til under sofaen eller bordet i forsøg på at føle mig mere sikker. Men hvis du insisterer på at være sammen med mig og nærmer dig , så risikerer jeg at reagere aggressivt (fordi jeg er bange) og bide.
Så hold dig væk lige nu. Træng dig ikke ind på mig, selvom du mener det godt!”
12
Aggressiv
Denne er meget nem at aflæse: “Hold dig væk, ellers risikerer jeg at bide dig. Jeg advarer dig!”
Så vær forsigtig, gå ikke hen til hunden, og undgå pludselige bevægelser omkring en hund, der har det sådan.